VEJEN TIL INDFLYDELSE
Der afholdes løbende kurser – skriv el ring til lgh@oekpol.net el. 30161097 for at høre mere
Få størst mulig succes med dit politiske arbejde
Økonomisk og politisk forståelse giver bedre indflydelse uanset om du arbejder i sundheds-, energi-, transport-, finans- eller en helt anden sektor, om du arbejder for bedre vilkår for børn, unge eller ældre og uanset om du arbejder for den store eller lille erhvervsvirksomhed. For at komme i mål med dit politiske arbejde skal du huske, at økonomi og politik går hånd i hånd. Du lærer at forstå det økonomiske set-up i ministerierne, mestre den skarpe analyse og kende hele den samfundsøkonomiske ramme, så du rammer plet med din analyse og dokumentation. I den succesrige interessevaretagelse er omdrejningspunktet derfor den gode og faglige økonomiske analyse.
Forstå det politiske maskinrum
Politisk arbejde kræver dyb forståelse af økonomien, institutioners rolle og af det skiftende politiske set-up. På kurset lærer du at analysere og forudse det politiske billede, du kommer med ind i det politiske maskinrum bag de økonomiske politiske beslutninger og får føling med, hvordan politikerne tænker og agerer. Kurset igennem får du højaktuelle analyser af det politiske spil på Christiansborg.
Hvad opnår du?
Du har sikkert allerede en del års erfaring med Public Affairs arbejde i en virksomhed eller en organisation men du vil gerne have den sidste finish for hurtigt og effektivt at nå i mål med dit PA-arbejde. Her bliver du skarp på og opøver færdighederne i den økonomiske dokumentation og dens betydning for de politiske resultater. Du får en dybere forståelse af det politiske maskinrum, og et indgående kendskab til den politiske tankegang på Christiansborg.
Møderne afholdes centralt i Kbh., Nyhavn 4. Der vil på hvert møde være en generel introduktion til dagens emne, en opdatering af den politiske situation, et besøg fra en af de væsentligste spillere i dansk økonomi og en opfølgning og case på dagens emne.