Aktuelt morgenseminar hvor Lars Christensen fortalte om det netop overstående tyrkiske valg, hvor Erdogan vandt præsidentvalget allerede i første runde. Om den tyrkiske lira, der grundet den politiske usikkerhed op til valget, var under et ganske kraftigt pres, men også om de øvrige valutaer, der er under pres. Det gælder fx den argentinske pesos, den brasilianske real og den russiske rubel. Også eurozonen er udsat for skvulp, hvor fokus især har været rettet mod Italien. For at undersøge om der er en decideret gældskrise under opsejling, dykkede Lars ned i modellerne og analyserede selve gældsdynamikken i de pågældende lande. Konklusionen er at udviklingen i de enkelte lande rent faktisk adskiller sig en del, selvom den amerikanske pengepolitik for samtlige lande spiller en afgørende rolle. Begyndende gældsproblemer ja men ikke faretruende på nuværende tidspunkt.