Centenary of Icelandic independence and sovereignty – meet the finance ministers Bjarni Benediktsson and Kristian Jensen, 27th of November 2018 at CBS

100-året for Islands suverænitet                                                                                                                   Fotograf: Monica Hjelmslund

Sammen med CBS og det Dansk-Islandske Handelskammer fejrede vi 100 året for Islands suverænitet. Fokus var naturligt på den økonomiske situation i de to lande, og vi havde derfor sat de to landes finansministre stævne for at få deres syn på situationen. Lars Ohnemus, CBS, bød velkommen, hvorefter Lars Christensen, Markets & Money Advisory, lagde ud med at konstatere, at det ikke alene var interessen for det økonomiske og finansielle, der bandt ham og de to finansministre sammen men også deres fælles passion for fodbold. Mens Islands finansminister Bjarne Benediktsson er tidl. spiller på – og nu fan – af FC Starnan, holder finansminister Kristian Jensen med FC Midtjylland og Lars selv med FCK, og han undlod da heller ikke at bemærke, at begge finansministres hold i indeværende periode havde tabt til netop FCK. Så var banen kridtet op, om man så må sige.

Lars gav herefter et kort histiorisk blik og så på lighederne og forskellene mellem Island og Danmark fra et økonomisk finansielt perspektiv. Blandt lighederne fremhævede han først og fremmest, at der er tale om to små økonomier, der er kendetegnet ved stor åbenhed, transparens og frihandel. Små fleksible lande, der er vant til at handle og altid har skullet det for at overleve. Blandt forskellene fremhævde Lars primært de helt åbenlyse som, at mens Danmark er med i EU, står Island udenfor, mens den danske krone er knyttet til euroen, flyder den islandske krone osv. Netop de penge- og valutamæssige forhold har spillet en stor rolle i håndteringen af den økonomiske krise, og Island må siges at have fået mere ud af deres pengepolitik, end Danmark har. Fx har det islandske BNP faktisk havde været 1 pct. højere end Danmarks i gennemsnit helt tilbage fra 2007 – altså selv med den meget store krise på Island.

Bjarni Benediktsson glædede sig over såvel Islands 100 års suverænitet som de stadig meget tætte bånd til Danmark historisk, kulturelt og økonomisk. For 100 år siden var BNP pr. capita i Island kun halvdelen af Danmarks, og 60 pct. af befolkningen arbejdede i landbruget. Siden er BNP vokset til det 18-dobbelte og befolkningen er steget fra 95.000 til 350.000.

Erhvervslivet har rejst sig, fordi man med krisen blev tvunget til at tænke helt anderledes. De tradtionelle erhverv fylder langt mindre og services meget mere. Turismen blomstrer, og væksten kan også for en stor dels vedkommende tilskrives den succesfulde udnyttelse af naturressourcerne. Og så har Island haft glæde af dereguleringen og øget international handel. Men turismen er et kapital for sig selv. Islands natur er enestående og selv naturkatastrofen gav spin-off. Eyjafjallajökull gav genlyd over hele verdenen. Måske fordi det simpelthen var så svært at udtale for alle, der ikke har rod i Island. Bedre var den kendt som ”Askeskyen” – der ifølge finansministeren ikke blev oplevet som det helt store, mens den stod på, men turisterne strømmede til.

Bjarni Benediktsson talte herefter om den flydende valuta og dens betydning for økonomien. Da bankerne kollapsede tilpassedes valutakursen, og konkurrenceevnen blev forbedret markant overnight. Island har haft finansielle kriser ca. hvert 15. år siden 1904 (dog oftest sammenfaldende med globale finansielle kriser). Bjarni konkluderede, at den økonomiske volatilitet i Island og deres store afhængighed af naturressourcerne passer dårligt med en fast valutakurs, og han var ikke i tvivl om, at den flydende valuta har klart bidraget til den økonomiske vækst efter krisen i 2008. Læren fra kriserne har været, at det er nødvendigt med buffere til at modgå dårlige tider og, at det er vigtigt at sikre finansiel stabilitet og prisstabilitet samtidig.

Afslutningsvist skønnede Bjarni Benediktsson, at BNP i år vi være 20 pct. højere end før krisen, og han understregede samtidig, at Islandsk økonomi var stærk i og med, at de har opbygget buffere. Gælden (Maastricht-termer) er faldet fra 95 pct. af BNP i 2011 til under 35 pct. i indeværende år. Den relativt stærke økonomiske situation til trods, kunne finansministeren dog godt forudse, at der vil komme udfordringer fremover bl.a. hvad angår klimaudfordringer, den aldrende befolkning og den såkaldte fjerde industrielle revolution. Så også de næste 100 år vil der være nok at tage sig til J.   

Den danske finansminister Kristian Jensen fik ordet og lagde drillende ud med at fortælle, at FC Midtjylland havde vundet de sidste 5 kampe mod FCK. Om dansk økonomi fortate Kristian, at også den havde rettet sig efter krisen – dog uden at nå de samme vækstrater som den islandske. Job-væksten er i øjeblikket meget kraftig. Opsvinget er baseret på reformer og en stigning i den udenlandske arbejdskraft. Bemærkelsesværdigt er det også, at der er tale om vækst i 98 ud af 98 kommuner – alle har altså oplevet fremgang, nogle kommuner dog mere end andre.

Især fremhævede Kristian arbejdsmarkedsreformerne og fremrykkelsen af pensionsalderen som værende af stor betydning for stigningen i arbejdsstyrken og mulighed for stigende vækst i fremtiden. Men reformerne til trods er der dog stadig pres på arbejdsmarkedet og der kommer i stigende grad meldinger om mangel på arbejdskraft. Lønstigningerne er dog stadig moderate. Han bemærkede i ørigt, at han hjertens gerne ville give lønstigninger, hvis bare produktiviteten er stigende. 

Den danske finansminister advarede mod at skubbe for meget til kapacitetstrykket og lagde vægt på, at såvel finans- som struktutpolitikken i de kommende år bør have til formål at understøtte en yderligere vækst på en bæredygtig og afbalanceret måde. Han forudså, at yderligere reformer vil kunne forlænge det økonomiske opsving og øge beskæftigelsndnu mere – men understregede, at det kræver politisk vilje.

Herefter blev der åbnet for spørgsmål fra salen, hvilket der ivrigt blev gjort brug af.

Hallgrimur Bjørnsson formand for det Dansk-Islandske Handelskammer takkede afslutningsvist de to ministre for at give sig tid til at komme, CBS for at huse arrangementet og for et godt samarbejde med CBS og Økonomisk Politisk Netværk.

Herefter var der reception og netværk. 

 

Del dette