Nytårsquiz – Udsigter for dansk økonomi og politik 2019
Hvad byder det kommende år på?
Det fik vi svar på med en hård og ubarmhjertig nytårsquiz, hvor de to duellanter kun måtte svare JA eller NEJ. Det betød, at vi nu blandt andet ved, at Ny Borgerlige ikke får flere kandidater end Liberal Alliance, at prisen på ejerlejligheder falder i 2019, at boligpriserne generelt stiger, at folketingsvalget faktisk kommer før Parlamentvalget, at USA undgår en recession, at Nationalbanken hæver renten, at vi ikke når over 2 pct. i væksten, at Søren Gade får flere stemmer end Venstres spidskandidat Morten Løkkegaard og at Stram Kurs og Veganerpartiet ikke får underskrifter nok til at stille op til valget.
Herefter gav cheføkonom Signe Roed-Frederiksen sit bud på udsigten for dansk (og i et vist omfang international økonomi) for 2019. Den globale vækst er på vej ned i gear – Kina lider og vil i år kun opleve en vækst omkring de max 6-7 pct., mens USA og Europa begge nærmer sig de 2 pct. (USA falder mod 2 pct., mens Europa vil se en lille fremgang op imod de 2 pct.). Vi har gennem længere tid set pres på arbejdsmarkedet, hvilket kan afstedkomme yderligere stigninger i lønningerne i år. Hun påpegede, at stigningerne trods alt har været afdæmpede men påpegede, at det før er set, at løningerne lige pludselig stiger markant. Selvom opsvinget herhjemme er langt mere robust end tidligere, så kan netop det stramme arbejdsmarked dæmpe væksten. På nogle parametre er arbejdsmarkedet ligeså stramt som på toppen af højkonjunkturen i 2007. Arbejdsstyrken vokser over de kommende år (takket været de reformer, der er blevet gennemført), så er det ikke tilstrækkeligt til at følge med beskæftigelsen.
Renterne ventes at stige og vi har allerede set en del af de risikofaktorer som Brexit og Trumps handelskrig, der øger den poltiske usikkerhed. Storbritannien er Danmarks fjerdestørste aftagerland og omtrent 50.000 jobs, særligt inden for fødevareindustri, handel og transport og erhvervsservice er relateret til Danmarks eksport til Storbritannien, enten direkte eller indirekte. Danmark vil derfor også blive ramt af Brexit, men Storbritannien selv vil selvsagt blive hårdest ramt.
Signe kom også ind på boligmarkedet, der er i bedre balance i dag end tidligere set forstået på den måde, at stigningerne i boligpriserne ikke længere kun forekommer på Sjælland og i Storkøbenhavn. Selvom der forventes stigninger i store dele af landet, så er vi langt fra den boligboble vi så tilbage i årene 2006-8.
Lars L. Nielsen beskrev den politiske situation og viste det skred, der er sket hos de danske vælgere. Vælgerne er troløse og vil så at sige gerne stemme på flere partier. Andelen af vælgere, der overvejer at stemme på et andet parti, er steget fra godt 20 pct. i 1970 til knap 45 pct. i dag. Og mens over 85 pct. af vælgerne tidligere vidste, hvad de ville stemme allerede inden valgkampen startede, er det i dag kun halvdelen af vælgerne, der har afgjort, hvor deres stemme sættes. Op mod en 1/3 af vælgerne bestemmer sig i dag først i de sidste dage op til et valg eller måske først, når de går ind bag gardinet. Tidligere var det under 10 pct.
Lars lagde vægt på, at det virkelig gælder om at kunne læse valgforskernes kurver. Meningsmålingerne er højst usikre med det enorme antal ”ved ikke”, der med lethed kan afgøre ethvert valg i dag. ”Nabovælgerne” er vigtige.
Det er derfor helt afgørende for valgets udskrivelse at mestre den rigtige læsning af meningsmålinger og vælgervandringer mv. Et godt bud på synes at være, at valget kommer allerede i 1. kvartal.
Til sidst sagde chefredaktør for euroinvestor Lars Christensen lidt om de globale finansielle markeder. Markederne er stressede og der hersker en vis bekymring. Lars mente, at det mere kommer fra FED (den europæiske centralbank) end fra Trumps forskelige tweets. Der var meget stress op til årsafslutningen, og vi balancerer lige pt på et knivsæg, men Lars påpegede, at FED har masser af muligheder for nu at træde et skridt tilbage, som vi så forleden, da Powell trak de tidligere meldinger om fortsatte rentestigninger lidt tilbage. Lars understregede, at FED ignorerer Trump fuldstændig – det er de faldende inflationsforventninger, der har været udslagsgivende.
I EU ser det noget værre ud. Det virker som om ECB på forhånd har bestemt, at renten skal sættes op til trods for, at der ikke er åbenlyse argmenter for at stramme pengepolitikken. Lars mente ikke, at Brexit og de øvrige (geo)politiske udfordringer, vi ser p.t. er afgørende for, om markedet flytter sig. Den største bekymring han så, var udviklingen i Saudiarabien. Råvarepriser kan flytte markeder. Overordnet set fandt Lars Christensen, at vi kan gå 2019 i møde lidt mindre pessimistisk, end det så ud for blot nogle måneder siden. Han fremhævede den store udfordring med prisfastsættelsen af de amerikanske aktier og fandt generelt ikke, at der er åbenlyse gode ”trades”, og at uroen vil fortsætte (dog mere afdæmpet), fordi investeringsmiljøet i øjeblikket er svært at operere i.