Atlantsammenslutningen og Økonomisk Politisk Netværk inviterer til morgenseminar
Hvorfor angreb USA Iran? Og hvad betyder det for økonomien?
USAs droneangreb på den iranske militærleder Qassem Soleimani på irakisk territorium d. 3. januar har sat store dele af verden i beredskab, og mange frygter, at angrebet vil afstedkomme terror og gengældelsesangreb af forskellig art. Det ser vi nærmere på – både økonomisk og geopolitisk.
Generalsekretær og sikkerhedspolitisk ekspert Lars Bangert Struwe analyserer, hvad der har forårsaget angrebet og kigger også fremad, så vi får indblik i de sikkerhedspolitiske aspekter i det årti, vi lige har taget hul på.
Samtidig vil international økonom Lars Christensen komme med sit bud på de økonomiske aspekter af angrebet for verdensøkonomien eksempelvis oliepriserne.
Baggrund:
Angreb på amerikanske ambassader i Mellemøsten har tidligeret været del af konflikter. Det udløser hårde amerikanske aktioner – og giver indenrigspolitiske problemer. Benghazi i 2012, Beirut 1982 og Teheran i 1979. Det dybeste sår i den amerikanske selvforståelse kom med besættelsen af den amerikanske ambassade i Teheran i 1979. Det har råbt på hævn lige siden, og nu har Iran overskredet den røde linje.
Præsident Trump har ellers været en de mest fredelige amerikanske præsidenter i nyere tid. Han har talt højt, men gjort lidt militært. Angrebet på den amerikanske ambassade i Bagdad var imidlertid for meget, og nu kommer vi til at se en konflikt, der kan eskalere voldsomt.
Kriserne i Mellemøsten har historisk været viklet ind i hinanden. Og man kan heller ikke se den igangværende krise imellem USA og Iran som en enkeltstående konflikt mellem kun de to aktører. Derfor er det også vigtigt at se på forholdet imellem Saudi-Arabien og Iran som et vigtigt element, hvis man skal forstå de forskellige kriser i Mellemøsten.