Med bare 4 måneder til årsskiftet, hvor briternes nuværende overgangsaftaler med EU stopper, er der stadig ikke fundet en endelig løsning. Der er stadig inden, der tør spå om, hvordan relationerne skal være mellem Bruxelles og London fra nytår. Meldingerne her efter den 7. forhandlingsrunde i sidste uge mellem hovedforhandler for EU, Michel Barnier, og hans britiske modpart, David Frost, var ikke videre optimistiske. Dyrebar tid spildes og ifølge Barnier er det gået mere tilbage end frem. Det kan derfor lige nu være svært at se, at man når frem til en aftale.
De udestående spørgsmål er ganske væsentlige. Og økonomisk er der derfor meget på spil. Det gælder fx alle forhold, der henhører under EUs “level playing field” og stats- og erhvervsstøtteregler, der sikrer, at virksomheder på den ene side ikke har urimelige fordele i forhold til deres konkurrenter på den anden side, det gælder fiskeri og en lang række andre sektorer, og det gælder en lang række andre forhold af væsentlig betydning for dansk erhvervsliv. .
Vi har i Økonomisk Politisk Netværk sat en af repræsentanterne fra følgegruppen bag EU chefforhandleren Michel Barnier stævne og glæder os til at byde MEP Morten Helveg Petersen velkommen d. 3. september, hvor han vil sætte fokus på de aktuelle forhandlinger og de økonomiske konsekvenser af et gennembrud versus sammenbrud
Det foregår som webinar torsdag d. 3. september 2020 kl. 11.00-12.00.
Læs mere om baggrund om status i forhandlingerne: https://www.euronews.com/2020/08/21/brexit-brussels-barnier-and-london-s-frost-conclude-latest-round-of-negotiations