Ikke første gang med Bitcoin
– set før i den lange historie om valuta
En dag med både et pengepolitisk historisk perspektiv på forskellige private valutaer og et fremadskuende bud på, hvordan kryptoøkonomien vil udvikle sig. Lars Christensen, Markets & Money Advisory gav eksempler på ”Miracle Money” og hvorfor folk havde accepteret disse gennem tiderne, på hvad der normalt kendetegner en valuta og et overblik over Bitcoins tidlige udvikling. Han var ikke nervøs for, at Bitcoins eller andre krytpovalutaer her og nu kan true den finansielle stabilitet, men fandt det ikke unaturligt, at forskellige instanser begyndte at røre på sig og tale om behovet for regulering, da Bitcoin i december 2017 blev verdens 6. største valuta. Lars understregede kryptovalutaernes mange muligheder og argumenterede videre for, at den idelle kryptovaluta og den idelle centralbank måske i realiteten ikke ligger så langt fra hinanden.
På 10 års sigt forudså Lars, at nye kryptovalutaer må formodes at ville stabilisere købekraften, at økonomer og jurister vil flytte ind i kryptoverdenen, og de tekniske nørder ind i centralbankerne. Centralbankerne vil indføre deres egne elektroniske penge og udstede CBCC – Cebtral Bank Crypto Currencies, og såvel politikerne som reguleringsmyndighederne bliver nødt til at acceptere, at kryptoøkonomien er kommet for at blive.
Jakob Hedegaard fra Nordea så store muligheder i blockchain og mente Danmark havde gode muligheder for at gå i front og drive udviklingen indenfor visse områder. Han var enig med Oliver Vassard i, at kryptoøkonomien kan blive en gamechanger for finanssektoren.
Finanstilsynet gjorde det klart, at de allerede har taget de første skridt. Louise Buchter medgav, at lovgivningen helt overordnet sker på bagkant af den digitale udvikling men påpegede, at området er svært at regulere alene i dansk eller europæisk regi, at kryptovalutaer er et ”umodnet” område, som konstant udvikles og lagde vægt på, at Finanstilsynets primære indgangsvinkel er at sikre, at forbrugere og investorer handler på så oplyst et grundlag som muligt. Finanstilsynet har oprettet et decideret Fintech-team og digitaliseringskontor, sat en række initiativer i gang, herunder et FT-lab og Louise oplyste, at de allerede har modtaget et hav af henvendelser fra virksomheder, der ønsker at udbyde kryptovalutaer eller ICO’s (Initial Coin Offering).
Den afsluttende debat viste, at såvel Alternativet som Liberal Alliance omfavnede kryptoøkonomien. Og enigheden var stor, da Anders Stjernholm sagde, at de i Alternativet godt kunne li’, at folk selv kunne tage magten. Joachim B. Konstaterede dog tørt, at enigheden mellem de to ophørte, da Alternativet hyldede, at der på sigt måske kun behøvede at være en enkelt valuta.
Oliver Vassard fra 1508 Innovation Lead,slog fast, at potentialet er enormt. Blockchain kan betyde et teknologisk kvantespring, medmindre man begynder at regulere for stramt. Han advarede mod at beskytte industrier, der ikke formår at innovere. Politikerne var enige i, at man ikke skulle regulere unødigt men gjorde opmærksom på, at man måtte følge udviklingen nøje.
Er kryptovalutaerne fup og svindel ? En såkaldt døgnflue? Eller er de kommet for at blive?
Interessen og idérigdommen er enorm. Der findes allerede op mod 1.500 kryptovalutaer og flere er på vej. Mange kendetegnet ved eksplosionsagtige stigninger og bratte fald.
Vi ser nærmere på kryptovalutaerne og Fintech helt generelt. Graver et stik dybere og ser på det kæmpe potentiale men også på, hvilke udfordringer der er i forbindelse med fx kryptovalutaerne. Kan kryptovalutaerne ryste den finansielle stabilitet? Og hvad vil politikerne gøre ved, at der her er et område af den finansielle sektor, der kører helt udenom den almindelige regulerings- og skattemæssige behandling finanssektoren i øvrigt er underlagt?
Dagens moderator:
Redaktør David Bentow, Finanswatch
12.00-12.30Netværk og sandwich
Tidspunkt | Fredag d. 23. februar 2018
Vartov, Farvergade 27, Kbh K. |
---|---|
9.00-9.10 | Velkomst v. Lars L. Nielsen, Nielsen Network |
9.10-9.50 | ”Fup og svindel eller fremtidens valuta? Set fra en pengepolitisk synsvinkel” v. Lars Christensen, Markets & Money Advisory |
9.50-10.20 | Den digitale udviklings betydning for den finansielle sektor” v. Jakob Hedegaard chef for Digital Awareness, Nordea |
10.20-10.45 | Kaffe |
10.45-11.15 | “De regulatoriske udfordringer i den digitale verden” v. kontorchef Louise Buchter, Fintech, Betalingstjenester og Governance, Finanstilsynet |
11.15-12.00 | ”Potentiale og udfordringer ved Bitcoins og andre kryptovalutaer” Debat mellem formand for Folketingets Finansudvalg Joachim B. Olsen og skatteordfører Anders Stjernholm, Alternativet samt iværksætter og projektleder Oliver Vassard, Design and Innovation Lead. |